Vidnesbyrd

autumn-2815427_640.jpg
Det livsfortællingen betyder for mig er enormt. Jeg har selvfølgelig læst den og ved hvad der står i den, men det gør for ondt at læse min kones “last words” lige nu. (hun døde for 1,5 år siden)
Det er rart for mig, at vide hvilke ønsker hun havde for vores børn, så jeg kan være med til at udleve hendes ønsker og værdier. Der står meget præcist, hvad hun ønsker af dem rent menneskeligt og værdi mæssigt og jeg gør mig stor umage med at efterleve hendes idé-er som vi på den måde stadig er fælles om.
Desuden betyder det rigtig meget at vide, at jeg kan læse i livsfortællingen når jeg har brug for det, for når man læser den, er det som om hun er her. Kan varmt anbefales. Det gør ondt at læse, men hvor er det rart at have den!
— Ægtefælle til Ca 33 årig patient. Parret har sammen 2 børn, på 4 og 9 år

Jeg syntes det er en rigtig god fortælling. Jeg syntes det var en rigtig god læsning og i det hele taget synes jeg, at det er en rigtig god idé med en livsfortælling til sidst i livet, da jeg personligt fik meget positivt ud af at læse den.
— Ung 20 årig mand, som fik livsfortællingen nogle måneder efter sin fars død

TAK , hvor var det godt, der faldt ikke bare tyngden af et hus fra mine skuldre men et helt slot af mine skuldre, ved at gøre det her!
— Uhelbredeligt syg kræftpatient mor på 2 børn 4 og 9 år, som hun lavede sin livsfortælling til

Familiehistorien skal gives videre til mine kære. Håbet er at give børn og børnebørn et indblik i mit liv og levere brikker til familiepuslespillet. Uanset hvad livsfortællingen bliver brugt til, har det været enestående for mig, at få denne chance. Jeg har fået tænkt mange ting igennem i denne proces, og jeg håber også, at mine børnebørn kan få et indtryk af hvem jeg er. Det har været helt fantastisk at få hjælp til det. Jeg ved ikke, hvordan jeg selv skulle finde kræfterne, modet og overskuddet til at få det hele nedskrevet i denne situation.
— Winnie, uhelbredelig syg kræft patient i 60-erne og  mor til 4 voksne børn

Jeg er evig taknemmelig over min hustru fik tilbudt at lave denne fortælling til os. Jeg er så lykkelig over at have det her personlige stykke testamente. Når stunderne føles ensomme, er det en stor trøst at kunne tage det frem. Og så kan jeg “høre” at det er hende der taler, for det er blevet nedskrevet ordret og kun redigeret en smule. Det betyder at hun “ ER” hos mig når jeg læser det.  Det er ikke kun til glæde for mig også vores datter mindes ved hjælp af livsfortællingen og barnebarnet, som kun var 2 år da hendes mormor døde, har her fået et helt særligt arvestykke. “Når hun bliver ældre, så kan hun tage det frem og lære sin mormor at kende ud fra hendes egne ord og ikke kun i overleveringsfortællinger fra os. Det synes jeg er dejligt at tænke på og det ved jeg Ingrid også synes
— En ægtefælle fortalte om livsfortællingen fra sin afdøde hustru, der havde nået at lave en livsfortælling til ham, datter,  og barnebarn.

Denne lille livsfortælling er fra mig til jer, og jeg synes I skal vide, at den har betydet rigtig meget for mig i det sidste år jeg har været syg. Der er godt nok et lille projekt som kom til at fylde mere end jeg havde regnet med. Men hvad det har fyldt er intet imod, hvad jeg rent mentalt har fået ud af at arbejde med det. Jeg har ingen forventninger om, at det skal fylde noget specielt hos jer eller at I for den sags skyld skal benytte det til noget bestemt. Det er helt op til Jer selv. Jeg tror mest jeg har tænkt det som en slags overgangsting, fra at miste mig til at komme videre i livet! I kan tage det frem engang imellem og kigge på det! Men hvornår eller om i læser det, bestemmer I helt selv!
— En kræftsyg 50-årig borger skrev en livsfortælling til sine 3 sønner og hustru