Metode

Interventionen

Interventionen går ud på, at borgeren igennem et værdigheds-interview fortæller sin livshistorie fra det levede liv, om vigtige relationer, værdier, opgaver og begivenheder, der har og har haft betydning. Interviewet struktureres ud fra temaer og spørgsmål i en guideline; det optages på diktafon og efterfølgende transskriberet. Til sidst bliver interviewet redigeret mellem borger og interviewer. Allersidst læses den endelige fortælling højt for borgeren.

Formålet er ”gennem styrkelse af selvet at minimere lidelse, fremme livskvalitet, styrke oplevelsen af mening, formål og værdighed”. Hertil kommer at Livsfortællingen er støttende for de pårørende og efterladte.

Hjælp til livsfortælling hos individuelle borgere

Uddannelsestilbuddet i livsfortælling sætter fokus på, hvordan vi som sundhedspersonale gennem interview kan styrke borgeres liv og værdighed. Det er et tilbud til borgere, der befinder sig i en periode i livet med eksistentiel udfordring og forandring.

Historik

Livsfortællinger er blevet tilbudt uhelbredeligt syge borger i Danmark siden 2006. Oprindeligt blev metoden introduceret som ph.d. forskningsprojekt på Bispebjerg hospital. Psykolog og ph.d. L. Houmann, forskningsledere M. Grønvold og S. Rydahl undersøgte om interventionen havde samme positive effekt på danske patienter og deres efterladte som i Canada. Overordnet har vi på Palliativ med afd. Bispebjerg fået meget positive tilbagemeldinger fra både patienter og pårørende fra klinikken op til 2015. Nationalt er fagprofessionelle (sygeplejersker, præster psykologer)blevet uddannet til at varetage Livsfortællinger siden 2010.

Erfaringer

De borgere der støttes i at lave deres livsfortælling på skrift, beretter om, at de ville ønske, at de havde gjort det noget før. De har ofte tænkt på selv at gøre det, men uden at vide hvordan at realisere ideen. De fortæller, at det virker som modvægt til deres kaos, da det er med til at strukturere de tanker de har om livet. Borgerne fortæller, at de føler sig styrket i deres hukommelse, integritet og identitet. Livsfortællingerne hjælper borgerne i at rette deres opmærksomhed på positive, livsbekræftende erindringer og livserfaringer, der ellers fortaber sig på grund af sygdommens/ forandringernes altoverskyggende indflydelse.

Uhelbredeligt syge forældre bliver hjulpet til at lave en skriftlig fortælling til deres børn. Vi oplever at det har en udviklingsstøttende funktion at forælderens opmuntrende stemme kan læses (højt) når forælderen ikke er i livet mere. Når der er børn i familien skrives der ofte et personligt brev stilet til det enkelte barn, som en del af livsfortællingen. Dette ser ud til at have en meget stor støttende virkning i barnets sorgproces efter tabet.